Center for ridefysioterapi & Handicapridning
d. 24 januar 2014

Interwiev med Hanne Dahl Iversen Af Karen-Marie Reimann

 

Når hest og krop smelter sammen

Hestens gangart ligner vores gangmønster, så når vi sidder på hesten, træner og udvikler vi balanceevnen. Og når først balancen er fundet, så kan vi mere, end vi tror.

”Den gavnlige effekt af ridning er afhængig af rytterens funktionsevne og dermed, hvad man har fokus på at træne. Vi ser ofte, at når en person først er tryg ved hesten og finder balancen, så kan en person flere ting, end han eller hun havde forestillet sig. Det, at sidde på hesten – og måske endda mestre at styre selv, giver bare så meget selvtillid,” fortæller ridefysioterapeut Hanne Dahl Iversen, der er formand for foreningen Danske Ridefysioterapeuter.

 

 

Hesten og mig

Hanne Dahl Iversen forklarer videre, at hest og rytter nærmest kan blive som en fasttømret enhed, hvor rytteren åbner sig på en anden måde, når hesten er imellem og gerne vil være med til opgaver. Fra rytterens side er der en modtagelighed overfor træning, hvilket giver en forbedret træningseffekt.

”Vi oplever i ridefysioterapien en stor grad af ”openmindedhed”. Når man sidder på hesten og følger dens bevægelser, kræves og forbedres kropsstabilitet. I neurofysioterapeutisk behandling er det påvist, at der er god effekt af mange gentagelser. Når man sidder på en hest, som bevæger sig i skridtgang, bevæges bækkenet i samme tredimensionelle bevægelse, som når vi selv går. Det forklarer, hvorfor ridefysioterapi er et godt supplement til, eller erstatning for, gangtræning. Gangfunktionen forbedres, fordi ridefysioterapi træner flere ting på en gang: Balance, kropskontrol, mobilitet og stabilitet. Der trænes vægtbæring på bøjet knæ og mulighed for at træne stabilitet over hofte, knæ og fodled. Der trænes koordination og rytme. Alt sammen noget, der skal være i orden for en normal gangfunktion, ” fortæller Hanne Dahl Iversen og fortsætter:

”Dette krydsmønster starter helt fra krybestadiet, og vi kan ved hjælp fra hestens bevægelser fremme en motorisk udvikling fx hos børn, som måske selv har svært ved at komme i gang med deres motoriske udvikling. Et andet eksempel er personer, som skal genoptrænes efter en blodprop. Hestens rytmiske bevægelser virker afspændende på spasticitet og gør derfor, at musklerne bedre kan arbejde og spændes ud. Hesten er desuden god til at få os til at finde balancen, fordi den måde, vi sidder på hesten på, er en optimal siddestilling. Ryggen har bevaret sine naturlige krumninger, bækkenet kan bevæges funktionelt, fordi lændesvajet er bevaret og vinklen i hofteleddene er mere åben, end hvis man sidder på en stol. Der er endvidere mindsket tryk på discus – sammenlignet med siddestilling på stol. Det er vigtigt at tilstræbe, at rytteren sidder med ligelig vægtfordeling på begge sædeben – en forudsætning for til fulde at udnytte hestens bevægelser bedst muligt. Kroppens to halvdele bliver tvunget til at arbejde sammen, og det gælder såvel over- og underkrop, som højre og venstre side.”

Kan overskue mere

En sidegevinst ved ridningen er, at bevægeapparatet bliver stimuleret ubevidst, hvilket gør, at vi pludselig kan flere ting på én gang, som vi måske ikke kan, når vi ikke sidder på hesten.

”Vi ser tit, at mennesker med forskellige former for udviklingshæmning får mere overskud og kan koncentrere sig på en anden måde, end når de fx sidder på en stol. Børn med sanseintegrationsproblemer kan i nogle tilfælde have svært ved at koncentrere sig om at sidde på en stol og fx spise samtidig eller række ud efter noget, samtidig med at holde balancen. Men når de så sidder på hesten og er i balance, så kan de godt lave to ting på én gang, som fx at kigge til siden eller fremad, og sågar række ud efter noget, eller gribe en bold - mens de er i bevægelse. Og når de kan det, så kan man bygge ovenpå i deres videre læring. Det gælder også hos børn, der måske har svært ved at koncentrere sig om at sidde stille i længere tid ad gangen. Her sidder de i 50 minutter ad gangen på hesten, i starten kræver det koncentration – men efterhånden automatiseres det at holde balancen. Bliver balanceevnen trænet og udviklet, så kan man flere ting,” slår Hanne Dahl Iversen fast.

Hanne Dahl Iversen er uddannet fysioterapeut og har nu som ridefysioterapeut sit eget ridecenter, Center for Rideterapi og Handicapridning i Struer, sammen med sin mand.

”Ridefysioterapeuter er fysioterapeuter, der har videreuddannet sig til at kunne bruge hesten i fysioterapibehandlingen, så vi har både den faglige uddannelse med os og viden om hesten og menneskets bevægeapparat,” siger den erfarne ridefysioterapeut, der selv har en lang årrække bag sig som rytter, og som nu dagligt træner andre i at finde balancen til hest.

 

FAKTA:

Ridefysioterapi er en form for fysioterapi, hvor heste indgår som levende behandlingsredskaber. Ved hjælp af hestens bevægelsesmønstre trænes patientens egne bevægemønstre, posturale kontrol, balance og muskelstyrke.(…)

Ridefysioterapi udføres efter lægehenvisning og foregår som holdtræning på rideskoler og rideklubber, der er godkendte af regionen.

Der er ca. 70 ridefysioterapeuter, der praktiserer ridefysioterapi med tilskud fra regionen/kommunerne fordelt i hele landet

(Kilde: Dansk Fysioterapeuter)

Karen-Marie Reimann er journalist og skriver blandt andet om socialområdet. Læs mere på www.livshistorier.nu

Senest opdateret: d. 13 juni 2017