Gå til hovedindhold

Kommunevalget 2013

Umiddelbart synes kommunevalget 2013 at ligge langt ude i fremtiden, men hvis vi som handicaporganisation skal gøre vores indflydelse gældende, er det tid at gøre nogle tanker om fremtiden, og om hvem vi gerne vil have til at træffe de politiske beslutninger i den kommende fireårige periode.

Bestyrelsen for Scleroseforeningens Lokalafdeling for Holstebro, Lemvig og Struer vil gerne være med til at sikre de bedst mulige forhold for mennesker med handicap. Vi ved, at kommunernes økonomi er under pres, men vi tror på, at der fortsat er råd til de ydelser mennesker med handicap har krav på i henhold til gældende lovgivning og FN´s Handicapkonvention. Der er imidlertid mange, der må kæmpe for deres rettigheder, og det er derfor vigtigt, at der vælges politikere til de kommende byråd, råd og nævn, der vil tænke lige vilkår, når der træffes beslutninger.

Scleroseforeningens Lokalafdeling har en politisk koordinator i hver af de tre kommuner, og bestyrelsen håber meget, at alle medlemmer vil bakke op om de tre, som har sæde i Danske Handicaporganisationer og for den enes vedkommende også i Handicaprådet. Kontakt dem vedrørende politiske spørgsmål, men vær også selv opmærksom på når du til sin tid skal afgive din stemme, hvilke politikere, der har handicappolitik på deres dagsorden. Og benyt i øvrigt enhver lejlighed til at præge de politikere, du får kontakt med, og husk: ”Handicappede og ældre udgør så stor en gruppe, at vi har mulighed for at gøre vores indflydelse gældende på den politiske sammensætning, når krydserne skal sættes”.

Politisk koordinator i Holstebro Kommune:

Preben Bjerring Jensen, medlem af DH Holstebro

E-mail: epbj@privat.dk Telefon: 9742 4372 Mobil: 2625 4372

 

Politisk koordinator I Lemvig Kommune:

Else Høj Jeppesen, medlem af DH Lemvig
E-mail: surkjaer@mail.tele.dk Telefon: 9786 3181 –  2299 3181

 

Politisk koordinator i Struer Kommune:

Olga Tækker, medlem af Struer Handicapråd og af DH Struer
E-mail:
oht@altiboxmail.dk Telefon: 9746 4909