Gå til hovedindhold

Kender du VISO ?

Kender du VISO ?

(af Anita Zacho formand lokalafdeling Nordvestjylland)

 

VISO – når du som borger har brug for specialrådgivning.            

VISO er et supplement til den kommunale specialrådgivning på det sociale område og på specialundervisning.

VISO hører under Servicestyrelsen, som igen er underlagt Velfærdsministeriet.

VISO giver vejlendende rådgivning og har ingen beslutningsmyndighed i forhold til kommunale ydelser.

 

VISO yder specialrådgivning i komplekse sager indenfor følgende områder:

  • børn,  unge og voksne med handicap
  • udsatte børn, unge og voksne
  • socialpsykiatri
  • hjælpemidler
  • specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksen

            

Hvad sker der, når du kontakter VISO og hvordan gør du:

Kontakt til VISO kan se pr. telefon, mail eller brev. En konsulent fra VISO kontakter så dig pr. telefon og sammen drøfter I problemstillingen.Nogen gange er en telefonisk kontakt nok, andre gange vil der være brug for, at I mødes. Såfremt VISO har brug for flere oplysninger, kan de bede om dit samtykke til at kontakte relevante myndigheder.

 

Hvad består rådgivningen af ?

VISO-konsulenten afgør sammen med dig om den telefoniske drøftelse er tilstrækkelig, eller om der er brug for i en periode at få rådgivning fra specialister, der ved lige præcis noget om din problemstilling.

Hele forløbet sker i tæt dialog med dig.

 

 

Kontakt til VISO

VISO 

Skibhusvej 52 B, 3. sal

5000¨ Odense C

Tlf.: 72423700

Mail:  VISO@servicestyrelsen.dk

 

Du kan også udfylde og hente et kontaktskema, som kan hentes på:

www.servicestyrelse.dk

 

Kontaktskema og eventuelle sagsakter med personfølsomme oplysninger sendes til:

sikkerviso@servicestyrelsen.dk