Gå til hovedindhold

EN FANØ-FERIE MED FUT I

En stor oplevelse blev endnu større, da vi fandt ud af, at man på Fanø kan leje to elektriske kørestole til brug på stranden. De kører fint både på sand og gennem mindre lavvandede indsøer, så man bl.a. kan deltage i sælsafari i vadehavet. De er indrettet med en platform på bagenden, der giver mulighed for at have en hjælper med.

Stolene er lidt høje, som det ses på billederne. De styres med et joystick og er meget nemme at manøvre. Kun er vende-radius noget større end normalt.

Stolene lejes gennem Nordic Travel Aps ved indbetaling af 100,00 kr. pr. stol pr. dag. Stolene står i en garage tæt ved stranden i Sønderho og kan derfra let køres ned på stranden. Nøgle til garagen hentes på Fanø Turistkontor, Skolevej 5-7, Nordby, der informerer om garagens nøjagtigebeliggenhed.

Efter endt brug sættes stolene på plads, tilkobles opladerne og nøglen afleveres igen på turistkontoret. Keine Hexerei nur behändigkeit!!

http://nordictravel.se/dk                    

 

Yderligere oplysninger hos Karen og Flemming Herforth

herforth@mail.dk eller tlf. 9741 4270

 

PS: Kellers Badehotel & Spisehus, Strandvejen 48 er et fantastisk madhus med meget rimelige priser – kan varmt anbefales