Gå til hovedindhold

Mette Harpsøe Nielsen

Description

Mette Harpsøe Nielsen er ledende psykolog i Scleroseforeningen og har mange års erfaring med psykologisk behandling af unge og voksne samt erfaring med supervision af psykologer og andre faggrupper indenfor sundhedsvæsenet. Mette er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet i 1994, og er specialist i psykoterapi og supervisorgodkendt i Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykiatrisk Selskab.

Mette har i mange år været ansat som psykolog i psykiatrien, og sidst som teamleder på Psykiatrisk Center Bispebjerg. Mette var umiddelbart før ansættelsen i Scleroseforeningen, ansat som afdelingsleder i Studenterrådgivningen 2009-13. Mette har udover sine psykoterapeutiske videreuddannelser bl.a. taget en organisationspsykologisk uddannelse for ledere (OPU) på Institut for gruppeanalyse.

Mette fungerer desuden som censor ved psykologiuddannelserne på universiteterne i Danmark.  Mette har siden 2013 været medlem af en SIG (special interest group) gruppe under RIMS (Rehabilitation in Multiple sclerosis) om psykologisk rehabilitering. Gruppen mødes 1-2 gange årligt, og udarbejder bl.a anbefalinger til best practice på udvalgte områder.

Image