Gå til hovedindhold

Agnete Jønsson

Description

Agnete Jønsson har siden midten af 1980’erne beskæftiget sig meget med multipel sclerose (MS), dels ved ansættelse på Sclerosehospitalet i Haslev (1986-1993) og dels i sit nuværende arbejde på Rigshospitalet, hvor hun er tilknyttet Dansk Multipel Sclerose Center. Agnete har været med i bestyrelsen af R.I.M.S. (Rehabilitation In Multiple Sclerosis). Agnete Jønssons arbejde består dels i neuropsykologiske undersøgelser ved mistanke om kognitive problemer, opfølgende samtaler med henblik på forslag til kompensationsmetoder og samtalebehandling (krise hos nydiagnosticerede, sygdomsacceptproblemer m.m.). På Sclerosehospitalet gennemførte Agnete Jønsson et projekt om effekten af neuropsykologisk behandling hos scleroseramte med milde til moderate kognitive vanskeligheder. På Rigshospitalet har hun gennemført et projekt om kognitive funktioner hos patienter med nydiagnosticeret MS, og patientgruppen er fulgt gennem flere år. Agnete har løbende undervist og holdt foredrag for forskellige faggrupper, scleroseramte og pårørende. Emnerne har overvejende været: kognitive og adfærdsmæssige problemer ved MS samt kognitiv neurorehabilitering og MS. Endvidere har der været indlæg om bl.a. sklerosetræthed, seksuelle problemer og livskvalitet.

Image