Vurdering af køre-egenskaber ved kørsel med el-kørestol
d. 22 november 2009

Jeg er ergoterapeut på et støtte- og aktivitetscenter, hvor vi har sclerosepatienter. Mit spørgsmål går på, om I har nogle retningslinier, når man som sclerosepatient. sidder i el-stol, men har meget nedsat syn?

Hvornår begynder man tage forholdsregler for hvornår patienten ikke længere kan benytte sin stol? Til information kan jeg sige at vedkommende er begyndt at køre ind i ting.

Jeg forstår dit spørgsmål således at, du efterspørger nogle generelle retningslinier for kørsel med nedsat syn.


 


Jeg er desværre ikke bekendt med at der skulle være sådan nogle retningslinjer med hensyn til kørsel med el- kørestol. Men hvis borgeren ikke længere kan køre sin stol forsvarligt, må du jo foretage en revurdering af hendes behov og brug af stolen. Al tildeling af hjælpemidler beror jo altid på en konkret vurdering af den enkelte borgers behov.


 


Var der tale om en bil eller en udendørs el-scooter, ville jeg mene, at du skulle kontakte borgers læge, for at høre om det var forsvarligt at denne borger kom på gaden.


 


Jeg mener, at du i dette tilfælde, må vurdere om stolen, med ændringer i hastig og reaktion af motor, stadig kan bruges, eller om hun ikke længere kan benytte stolen på betryggende vis. Kontakt eventuelt forhandler af stolen, for at høre hvilke muligheder der er med pågældende stol.


 


Det vil altid være et stort tab for en person, hvis man ikke længere selvstændigt kan transportere sig rundt, men det kan jo være konsekvensen i sådant et tilfælde.

Skrevet d. 22 november 2009