Vitamin D ved manglende sol
d. 9 januar 2010

Mit spørgsmål handler om vitamin D.

Jeg er i den situation, at jeg trænger til lidt mere vitamin, da jeg, på grund af allergi, aldrig spist fisk og herudover får jeg heller ikke nok sol.

Jeg vil gerne tage lidt mere vitamin D end den almindlige , som er meget lav i forhold til vitamin D-anbefalinger i andre lande.

Jeg fik diagnosen i oktober men hver gang jeg spørger nogen om indtagelse af vitamin D, siger de, at jeg skal spørge andre læger. Min egen læge siger at jeg skal ringer til neurologen. Sklerosesygplejerskerne siger at jeg skal spørge lægen og neurologen siger at han kan ikke give nogen anbefalinger, fordi de har ikke haft undersøgelser med vitamin D i Danmark.

Jeg vil bare gerne finde ud, hvor stor en dosis Vitamin D skal være, før den er farlig? Den største dosis jeg kan købe på apoteket er 35 mikrogram eller 1200iu. Synes du at det er farligt for mig, hvis jeg tager op til 3000 eller 4000iu af vitamin D om dagen? Eller er der lavet nogle undersøgelser i Danmark, angående brugen af vitamin D, der kan belyse det nærmere?

Der er ikke foretaget langtidsforsøg med høj vitamin D-indtagelse, men forsøg på for eksempel 3 måneder.

Det bedste udgangspunkt er at kende dit niveau af vitamin D i blodet. Måske er du blevet målt på den neurologiske klinik og har tallet? Det er muligt at få målt vitamin D via egen læge eller neurologisk klinik. Man måler på 25-hydroxy-D-vitamin, også kaldet 25-OH-D, som den mest pålidelige faktor at måle på.

Hvis udgangspunktet er lavt, er der naturligvis større belæg for at du får en høj dosis vitamin D som kosttilskud.

I Danmark vil man normalt ikke give over 50 mikrogram eller 2000 iu vitamin D3 pr. dag, som er refereret som maximale sikre dosis. Når man ikke er så meget i solen eller solen ikke er stærk nok i forhold til ens normale hudfarve, samtidig med at man ikke spiser særlig meget fed fisk, er der bestemt grund til at supplere med vitamin D3.

Umiddelbart er mit forslag, at du starter med det samme med vitamin D3, eventuelt sammen med kalk og magnesium. Henvend dig så i nærmeste fremtid til egen læge eller neurologisk klinik og få vitamin D målt, som beskrevet overfor.

Hvis vitamin D i blodet ligger under 50 nmol/lite,r ligger det for lavt. Mange taler for at det optimale niveau er, at vitamin D ligger på ca 80 nmol/liter året rundt. Det betyder også at efter 3 måneder kan der være behov for en opfølgende måling af vitamin D, for at regulere på indtaget.

Skrevet d. 9 januar 2010