Gå til hovedindhold

Virker binyrebarkhormon mod mit attak

Spørgsmål

Jeg fik konstateret MS i 2001, og har sådan set ikke haft gener lige siden. For 2 uger siden fik jeg et attak, hvor jeg efterfølgende har fået 3 behandlinger med binyrebarkhomon. Det skete tirsdag-torsdag i sidste uge. Det er især højre ben og arm, der er ramt. Jeg kan gå rundt men med stor besvær, og ens håndskrift er ulæselig.
Kan I sige noget om prognoserne for forløbet – og  vil symptomerne aftage?
 

Svar

Binyrebarkhormon gives mod MS attakker, og begynder sædvanligvis at virke efter 2-3 dages behandling, for derefter at have maximal effekt, der sædvanligvis holder sig i flere uger. Hvis symptomerne er alvorlige f.eks. svære lammelser, og der ikke har været effekt af behandlingen efter ca. 7 dage, må man overveje at give en ny behandling. Efterfølgende må man igen vurdere effekten, med henblik på yderligere behandlingstiltag, hvis der ikke har været bedring i tilstanden.
Jeg kan desværre ikke sige noget om prognosen, da denne er meget individuel. Langt de fleste attakker responderer på binyrebarkhormon behandling, hvor symptomerne bedres indenfor få uger.