Vil jeg stadig være dækket ved ulykker selvom der ikke foreligger forhåndsgodkendelse
d. 22 november 2009

Familien og jeg skal til Frankrig til september, hvorfor vi har haft spørgsmålet sygesikringensdækningen oppe at vende.

Jeg har valgt ikke at søge om forhåndstilsagn hos SOS, da jeg ikke orker det og da jeg heller ikke får behandlet mine attakker samt har planlagt at få mine Tysabri-infusioner før og efter ferien.

Mit spørgsmål lyder: Vil jeg være dækket - hvis vi for eksempel kører galt og jeg brækker en arm, som skal røntgenfotograferes og behandles - når jeg kun har det gule og det blå sygesikringsbevis og intet forhåndstilsagn fra SOS?

Jeg kan kun sige, at hvis du ønsker at vide 100% om der er dækning, så SKAL du have fat i SOS, da det er dem der varetager den offentlige sygesikring.

Jeg kan ikke på nogen måde sige om du er dækket eller ej, da det ikke er en rejseforsikring der dækker læge- og medicinudgifterne i et EU-land. Det blå sygesikringskort stiller dig blot som en borger i det land som du rejser til, hvilket betyder, at hvis der for eksempel er en egenbetaling i landet, så vil du også skulle betale denne. Der er endvidere ikke hjemtransport på, da du jo bliver betragtet som en borger og derfor ikke skal transporteres nogen steder hen.

Men, hvis du rejser og kommer til skade og den offentlige sygesikring (SOS) ikke ville have haft givet en ok forhåndsgodkendelse, så dækker rejseforsikringen heller ikke.

Man kan dog godt få en del-godkendelse, hvilke betyder, at hvis du har sclerose og SOS ikke vil dækket dette, så kan det godt være at de vil dække en brækket arm, som ikke har noget med sclerosen at gøre.

Skrevet d. 22 november 2009