Var det forsvarligt at stoppe behandling
d. 22 november 2009

Min mor fik i marts 1999 diagnosen sekundær progressiv MS. Hun kom i april 2000 i behandling med Rebif.

I 2008 begynder hun så at få bivirkninger og, i samråd med lægen, stoppes behandlingen i september måned. Da hun fortæller mig dette, beder jeg hende om at forhøre sig, om eventuelle medikamentelle alternativer. Hun får da at vide, at der ikke er nogen.

Hendes funktionsniveau, siden diagnosen, er langsomt blevet forværret. Hun har dog formået at bevare gangevnen, ved hjælp af hjælpemidler.

Her i starten af januar (efter 3 måneder uden behandling) får hun et stort attak med samtidig UVI. Hun sidder nu i kørestol og beskeden fra lægerne er at hun måske ikke når sit gamle funktionsniveau.

Mit spørgsmål er nu, om det var forsvarligt gjort af lægen, at stoppe hendes behandling i september? I mine øjne er det meget mistænkeligt, at hendes første attak i lang tid, kommer så kort tid efter. Desuden mener jeg ikke, at det er forsvarligt at undlade at behandle en så alvorlig sygdom som MS?

I forbindelse med attakket informeres hun om et alternativ til Rebif, nemlig Copaxone. Bør hun ikke være blevet informeret om dette alternativ allerede tilbage i september?

Behandlingsmulighederne ved sekundær progressiv sklerose indskrænker sig desværre til beta-interferon og mitoxantrone (Novantrone).

Copaxone har kun effekt, hvis der er attakker, og bruges generelt ikke til behandling af sekundær progressiv sklerose.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at måtte stoppe med en mangeårig behandling på grund af bivirkninger, men da bivirkningerne til behandlingen nogen gange kan være betragtelige, er det ikke helt ualmindeligt, at man stopper af denne grund. Det er ikke utænkeligt, at behandling med mitoxantrone ville kunne komme på tale nu.

Da behandling med mitoxantrone kun bruges ved betydelig sygdomsaktivitet, har der formentlig ikke været belæg for at starte denne behandling i eftersommeren.

Skrevet d. 22 november 2009