Vanskelige arbejdsforhold
d. 10 august 2015

Jeg passer på 9. år en kvinde med sclerose. Hun får hjælp 16,5 timer om dagen og to gange om natten. Problemet med hende er, at hun ikke behandler hendes hjælpere ordentligt. Hun skælder ud, sætter dem i gang hele dagen, er sur over alt, kræver ofte urimelige ting, så som at vi flytter på hendes ben 20 gange for at lægge hende til rette osv. Hendes hjælpere bliver en dag og kommer aldrig igen. Hun forstår og husker ikke selv, at hun har været sådan. Hvis hun ikke bliver "vendt" i hendes surhed, som hvis jeg begynder at snakke om noget andet eller en anden ringer op, kan hun blive ved en hel dag. Ulideligt er det. Hvad vil I foreslå, at der gøres i dette tilfælde?

Du skriver, at du er ansat som hjælper hos en kvinde med MS, som opleves urimelig i sine krav og svær at gøre tilpas. Det kan være en stor udfordring af være ansat som hjælper hos en person, der har en skade i hjernen, i dette tilfælde som følge af fremadskridende sygdom. Samtidig er jeg ikke i tvivl om, at din arbejdsgiver også har det rigtigt dårligt. Ingen har det godt med at være sur og urimelig hele tiden.

Jeg hæfter mig ved, at du skriver, at din arbejdsgiver efterfølgende ikke forstår og husker, at hun har været sådan. Dette indikerer, at hun har ret betydelige kognitive vanskeligheder. At hun kører i ring og har svært ved at ændre tankegang og sindsstemning kan skyldes tendens til perseveration, som er et kognitivt problem, jeg ofte ser i mere eller mindre grad hos mennesker med MS. Man kan komme til at hænge fast og kan ikke skifte kurs eller arbejdsstrategi. Samtidig kan det være svært at hæmme impulser, at stoppe igen. Det kan også være, at hun har svært ved at se og forstå det urimelige i måden af være på som følge af problemer med at lave vurderinger, som er kognitivt ret krævende.

Nogle med MS får også en række psykiske reaktioner som tristhed, opgivenhed, vrede, irritabilitet og bitterhed. Det kan være svært at være hjælper og skulle arbejde mange timer i et arbejdsmiljø, der er præget af dårlig stemning.

Det er vigtigt, at nye hjælpere som en del af oplæringen får en grundig introduktion. Ikke kun til de fysiske udfordringer, men også de kognitive og psykiske. Hjælperen skal være bevidst om, at reaktionerne er som følge af hjernesygdom og ikke en reaktion på hjælperen personligt. Ofte kan løbende supervision på de følelsesmæssige reaktioner - en sådan adfærd medfører hos hjælperen - også være hjælpsomt. Gruppen af hjælpere skal samtidig have en ensartet måde at håndtere arbejdsgivers adfærd på. Der kan laves en nedskrevet oversigt over, hvilke strategier der hjælper, og hvilke strategier der fremadrettet skal afprøves, hvordan og hvem, der gør det. Det hjælper ofte den enkelte hjælper, at der er et fælles mål, med det man gør. Din arbejdsgiver skal være med i processen i det omfang, det er muligt. Start med evt. at få en professionel vurdering af, om hun har en depression. Prøv at snakke med hende om, hvad det er for sproglige udfald, som er ubehagelige at få. Find evt. sammen andre måder/sætninger, som kan benyttes til at sige det samme. Lav en aftale om et tegn, I kan give hende, når I synes, hun bliver for hård eller urimelig. Prøv sammen at finde egnede afledningsteknikker, når hun skal hjælpes ud af den onde cirkel. Hav en fast plan for dagens aktiviteter eller lav en plan, når I møder, så I ikke oplever, at I lidt på tilfældigvis bliver sæt i gang med det ene og andet. Der findes mange andre vinkler. Jeg vil anbefale, at I modtager supervision på jeres arbejde.
 

Skrevet d. 10 august 2015