Valg af interferonpræparat
d. 14 maj 2013

Jeg har et spørgsmål angående medicinvalg som nybagt mor. Jeg har et barn på 6 måneder og skal i morgen opstarte behandling for første gang. Jeg fik valget mellem Avonex og Rebif, som de primære medicintyper. Lægen mente, at jeg skulle tage Rebif, da den er mest effektiv. Sygeplejersken mente, at Avonex kunne være et bedre valg i min situation i forhold til bivirkninger - 1 gang ugentligt i forhold til 3 gange. Jeg er selv meget i tvivl og ønsker dermed noget sparring til at træffe mit medicinvalg i morgen.

Jeg synes, du skal følge lægens råd og gå efter den bedste effekt. Hjernecellerne kan jo ikke gendannes. Det er kun et mindretal, der har blivende bivirkninger til interferonbehandling. Og det er noget man kan tage medicin imod (panodil, Ibuprofen og evt. andet). 

Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl, men det er altid en afvejning af effekt og bivirkninger. Og patienter prioriterer forskelligt, jeg har f.eks. haft en patient der efter 7 års pause med interferon startede op igen, men ikke kunne acceptere nogle forbigående røde indstiksmærker på låret, selv om hun i en årrække ikke ville have medicin og på den tid udviklede ca. 20 nye pletter på MR scanning af hjernen.

Skrevet d. 14 maj 2013