Valaciclovir
d. 22 november 2009

Hvordan får man fat i midlet Valaciclovir? Og ydermere: er det noget nyt omkring netop behandling med Valaciclovir?

Valaciclovir er receptpligtig medicin, der skal ordineres af en læge. Valaciclovir hæmmer nogle former for herpesvirus, og kan bruges til behandling af helvedesild og infektion med cytomegalovirus, hos patienter med svækket immunforsvar. Valaciclovir har været afprøvet til behandling af sklerose, uden at man har set nogen overbevisende effekt på sygdommen, se også Behandling af sklerose med virusmedicin? Der er mig bekendt ikke nye behandlingsforsøg i gang med valaciclovir.

Skrevet d. 22 november 2009