Vaccine og risiko for MS
d. 28 oktober 2012

Jeg har en datter på 12 år som skal have HPV vaccination - men efter en snak med en bekendt er jeg blevet i tvivl om hun skal, da jeg nu har fået fortalt at man mistænker den for bla. at trigger MS? Og da både jeg, min far og min mors kusine har MS, bliver jeg selv nervøs.

"Viser uvildige videnskabelige undersøgelser uønskede bivirkninger ved brugen af HPV vaccinen – som omfatter, død, ALS, Multiple Sclerose (MS), neuritis, synstab, pankreatitis, anafylaksis, Akut dissemineret Encephalomyolit (ADEM) og Postural Tachycardia Syndrom (POTS)".

Hvad er jeres erfaring med dette?

Jeg forstår godt din bekymring som mor. Det er et godt spørgsmål, da der selv om der kan være beskrevet tidsmæssig sammenfald i enkelte tilfælde ikke nødvendigvis er en årsagssammenhæng mellem vaccination og udvikling af multipel sclerose. Begge hændelser er hyppige, så indimellem vil de optræde samtidigt. Den generelle risiko for at få sclerose i befolkningen er jo godt en pr. tusinde indbyggere, og der er jo planer om at man vaccinerer alle 12 årige piger mod HPV.

Som professor er jeg vejleder for studerendes bacheloropgaver, og en student har lige gennemgået alt litteratur om 4 hyppige vacciner fra teenage-alderen og frem, og finder ingen statistisk sammenhæng mellem vaccinationerne og udvikling af multipel sclerose.

Skrevet d. 28 oktober 2012