Vægtstigning ønskes. Super kost kontra sundhedsstyrelsen anbefalinger
d. 15 marts 2011

Jeg er ny med diagnosen sclerose, og er forvirret over de mange indlæg om specielle diæter og kosttilskud. Lægerne siger samtidig at der ikke er forskningsmæssigt belæg for, at en særlig kost kan påvirke sclerose i positiv retning?

Hvordan hænger det sammen?  

Jeg har lidt af anorexi i mange år og er meget undervægtig.
Jeg skal nu på en heftig "opfedningskur" både af hensyn til mit helbred generelt, og fordi jeg ikke har nok fedt på kroppen til at anvende Copaxone, der jo skal sprøjtes ind i fedtvævet.

Hvis jeg skal undgå alle de fedende fødevarer, skal jeg altså spise rigtig mange makrelmadder og bananer.  
Jeg har altid spist sundt – bare alt for lidt. Jeg vil helst undgå at skulle proppe mig med flødekager og andre ting med alt det dårlige fedt i, så kan du give mig et råd til, hvordan jeg hurtigt kan tage på - ca. 10-12 kg. - og samtidig være god ved sclerosen?

Scleroseforeningen anbefaler sundhedsstyrelsens kostanbefalinger, som generelt har en gavnlig effekt på sundheden.  

Det kan således virke forvirrende,  med de forskellige diæt og kosttilskud forslag, som anbefales til sclerose. De fleste stammer fra eller er inspireret af udenlandske undersøgelser. Der findes forsøg, hvor kosten har vist sig at have en positiv indflydelse. En af pionererne indenfor området er den amerikanske og nu afdøde neurolog Roy L. Swank, som har opnået gode resultater ved at behandle scleroseramte med en speciel kost. Mange er siden inspireret af Roy L. Swanks resultater.  

Når lægerne fortæller dig, at der ikke er belæg for, at en bestemt kost  kan påvirke sclerosen i positiv retning, skal det ses i sammenhæng med, at kostens indflydelse ikke er undersøgt på en måde, som er lægevidenskabeligt godkendt. Dette kræver, at undersøgelsen opfylder en række kriterier, bl.a. at undersøgelsen bliver gennemført overfor en kontrolgruppe.  

De fleste kostændringer i forhold til sclerose går på at reducere indtaget af animalsk fedt fra kød, æggeblommer og fede mælkeprodukter,  da disse  har et højt indhold af arachidonsyre som virker inflammationsfremmende.  

Et højt sukkerindtag kan ligeledes virke inflammationsfremmende.  

Vitaminmangel kan have betydning for den generelle sundhed. Herunder også sclerose. Det er vigtig at være opmærksom på D-vitamin, da mangel kan give symptomer som muskelsvaghed, smerter og træthed. Det vil sige gener, som også forekommer ved sclerose.
D-vitamin optages gennem huden fra sollys. Der er derfor en større risiko for at komme i underskud i den mørkere periode af året fra november til april samt hvis man opholder sig meget inden døre.  

Ved sclerose skal du ligeledes være opmærksom på B-vitaminerne. Specielt kan mangel på B12-vitamin give nogle af de symptomer, som ses ved sclerose. Føleforstyrrelser og træthed kan bl.a være relateret til B12 mangel.   

Via en blodprøve kan du få målt, om du har mangel på disse vitaminer. Jeg forslår, at du får taget følgende blodprøver:
D-vitamin (25-hydroxyvitaminD) D3 eller 25-OH-D.
P-cobalamin (vitamin B12), folinsyre/folat, p-homocystein. Homocystein,  som er en aminosyre, dvs. en af byggestenene i proteiner, kan ophobes i blodårerne som følge af 
B-vitaminmangel (B12 og folinsyre).  

For at du kan tage hurtig på i vægt er det selvfølgelig vigtigt, at du indtager mere end du forbrænder.
Ved problemer med manglende appetit, kan det være en fordel at fordele dagens måltider ud på flere måltider med få timers mellemrum, så du måske skal op og have 8  mindre måltider frem for 5-6 måltider pr. dag.  

Jeg foreslår indtil, at din vægt har stabiliseret sig, at du sammensætter dine hovedmåltider, så ¼ af tallerken består af stivelsesholdige produkter (groft brød, kartofler, ris, fuldkornspasta),1/4 af tallerken består af grønt, ¼ af tallerken består af proteinkilder (kylling, kalkun, æggehvide, fisk, bønner linser) og ¼ fedt fra  forskellige gode fedt kilder i form af fede fisk, koldpresset vegetabilske olier (olivenolie, hørfrøolie og rapsolie – de to sidstnævnte tåler ikke opvarmning)), oliven, avokado, nødder, kerner  og frø.  

Forslag til forskellige mellemmåltider;
-       Nødder og tørret frugt eller 1 banan. Obs tørret frugt har et højt sukkerindhold i forhold til frisk frugt, men giver flere kalorier, hvilket være gavnligt, når vægtstigning ønskes.
-       Gucamole (1 avocado moset sammen med ½ -1 fed presset hvidløg + citronsaft) ovenpå rugknækbrød eller fuldkornsbrød.
-       Smoothie med proteinpulver – kan også være et morgenmåltid
-       Rug knækbrød med mandelsmør (kan købes i helsekost)  

Opskrift på smoothie/shake  

1 dl. bær – frisk eller frossen – blendes
½ -1 banan eller 4 tørret dadler til at søde med
½-1 dl. nødder
2 spsk. friskkværnet hørfrø – først kværnet i kaffemølle eller 1 spsk. koldpresset hørfrøolie
Mager yoghurt naturel eller hvis du er mælkefri anvendes i stedet soja-, quinoa-, mandel- eller havremælk  uden tilsat sukker i en mængde til konsistensen er som du ønsker  
2-4 spsk. valleprotein eller ris- eller ærteprotein, hvis mælkeprodukter ikke tåles.
Evt. kanel
Evt. vaniljepulver    

Proteindrikke er gode som mellemmåltider eller hovedmåltider, hvis appetitten er lav.
De kan købes færdiglavet, men hvis energien tillader det, så anbefaler jeg, at lave dem selv for at undgå ekstra tilsat sukker.  

Anbefalingen lyder på 3-4 spsk. proteinpulver 2 gange daglig. Når vægten er stabiliseret reduceres mængden til x 1 daglig.

Valleprotein er et komplet protein, fordi det indeholder alle essentielle og ikke-essentielle aminosyrer (proteiners byggesten). Valleprotein er letoptageligt og purinfri.  

Når din kost har stabiliseret sig, bør andelen af grønt øges og mængden af fedt reduceres. Det anbefales her at følge sundhedsstyrelsen 8 kostråd.

Skrevet d. 15 marts 2011