Urinmængde og væskeindtagelse samt uridom til kvinder
d. 22 november 2009

Mit spørgsmål lyder: Hvorfor tisser jeg mellem 2,5-3 liter i døgnet, når jeg kun indtager 1,5-2 liter væske i døgnet?

Jeg har sclerose, bruger engangskatetere og spiser mange grøntsager hver dag (ca. 600 grem dagligt) - er der virkelig så megen væske i kogte/rå grøntsager?

Derudover har jeg endnu et spørgsmål til dig: Findes der et uridom til kvinder, til afhjælpning af de 2-3 toiletbesøg jeg har hver nat

Nyrerne holder kroppen i væskebalance, hvorfor den samlede urinmængde svarer til væskeindtagelsen plus vand fra stofskifteforbrænding minus andre tab (for eksempel sved og fordampning). Væskeindtagesen udgøres af almindelige drikkevarer plus vand i mad (suppe, grønsager, frugt m.m.).

Der findes ikke et brugbart uridom til kvinder. Der har været flere forsøg på at fremstille et uridom til kvinder, men ingen har fungeret tilfredsstillende.

Skrevet d. 22 november 2009