Undervisning og uddannelse
d. 22 november 2009

Jeg er pensioneret politimand og med højeste førtidspension (jeg er pensioneret efter gamle regler). Jeg er desuden erklæret 2/3 invalid har derfor også fået tilkendt højeste invalidepension.

Jeg skriver til dig for at høre om jeg "må" tilmelde mig på SDU og begynde at studere jura (da jeg efter at have været hjemme i 3 år, trænger til at komme ud blandt andre mennesker)?

Jeg spørger om jeg "må", i forhold til at jeg jo er erklæret 2/3 invalid, hvilket var en grad, som jeg kunne blive pensioneret på. Så jeg spørger sådan set til, om det sociale system kan stille spørgsmål ved, at jeg er erklæret for total uarbejdsdygtig, men måske alligevel kan klare at læse?

For mig vil det aldrig blive for anden årsag, end at komme ud blandt andre mennesker.

Du må gerne deltage i undervisning/uddannelse selvom du modtager førtidspension. Det er først såfremt du får indtægtsgivende arbejde, at der vil blive draget tvivl om din berettigelse til fortsat førtidspension.

Det er uddannelsesstedet, der afgør om du, af andre grunde, kan tilmelde dig studiet.

Skrevet d. 22 november 2009