Underskrift med stempel
d. 22 november 2009

Jeg har en kunde i den bank hvor jeg arbejder, der er hårdt ramt af scelerose og derfor har svært ved at skrive.

Er der mulighed for at kunden kan få et stempel med underskrift, som kan bruges i butikker, hvor der stadig skal skrives under ved brug af dankort m.v.?

Det er muligt, rent teknisk, at få lavet et stempel med underskrift på - det vil så være et rent personligt stempel. Jurisk ved jeg dog ikke om det kan benyttes i alle henseende. Her vil det være tilrådeligt at forhøre sig hos en jurist.

Et stempel med ens underskrift kan bestilles hos de fleste boghandlere. Selve stempel-underskriften kan kombineres med ens egen underskrift, det vil sige at man bare skal sætte en "krusedulle" og resten stemples. Hvis man ikke længere har en genkendelig underskrift, kan man få lavet hele underskriften som stempel, hvis man har den nedskrevet fra tidligere.

Skrevet d. 22 november 2009