Gå til hovedindhold

Udvikling af nefrogen systemisk fibrose hos nyrepatienter, efter brug af Gadolinium MR-kontrastmiddel

Spørgsmål

Jeg ville høre jeg kunne få en lægefaglig kommentar angående denne artikel fra Lægemiddelstyrelsen, der vedrører Gadolinium-holdige kontrastmidler.

Udover en genrel kommentar til artiklen, vil jeg gerne høre, om du kan garantere, at det kun er de lineære Gadolinium-holdige MR-scanningsmidler, som kan være skadelige og ikke også de cykliske Gadolinium-holdige MR-scanningsmidler?

Kan du derudover garantere, at kun nyresyge mennesker kan udvikle nefrogen systemisk fibrose efter brug af gadolinium MR-kontrastmiddel?

Svar

Som anført i dit link fra Lægemiddelstyrelsen, er det kun nyrepatienter der har udviklet nefrogen systemisk fibrose efter brug af Gadolinium MR-kontrastmiddel. Der er ikke rapporteret lignende bivirkninger hos nyre-raske mennesker, så hvis du har fået MR-kontrastmiddel og er nyrerask, er der ingen grund til bekymring.

Der er med andre ord ikke set nefrogen systemisk fibrose hos ikke-nyresyge.   Hvis du ønsker nærmere oplysning om forskellige Gadoloniumholdige MR-kontrastmidler, skal du henvende dig til lægerne på den MR-afdeling du er blevet skannet på.