Udeblivelse fra vederlagsfri fysioterapi
d. 5 september 2016

Jeg har haft sklerose siden 1992, og har de sidste 20 år fået vederlagsfri fysioterapi 2 gange en halv time om ugen. De har nu indført en regel om, at man skal meddele afbud inden kl. 9.00, ellers fremsender de en faktura på udeblivelse. Min sklerose er så aktiv, at jeg ikke om morgen ved, om jeg er frisk nok til at modtage behandling om eftermiddagen, så jeg har meget vanskeligt ved at meddele afbud inden kl. 9.00. Er det så rimeligt, at jeg skal betale for den behandling, jeg ikke får?

Det har altid været således, at man skulle melde afbud inden kl. 9, da det ellers ville blive vurderet som en udeblivelse. At den klinik du går på, først håndhæver det nu har været et valg, men det er almindelig kutyme. At afbuddet skal være senest kl. 9 skyldes, at fysioterapeuterne kun har indtjening, når de behandler, og hvis der kommer et for sent afbud, mindsker det chancen for at få en anden patient på afbuds tiden. Udeblivelses honoraret er en mindre økonomisk kompensation. Så klinikken følger reglerne. Men jeg vil anbefale dig, at spørge om det er muligt, at du evt. kan melde afbud frem til kl.10 grundet din sygdom.

Skrevet d. 5 september 2016