Udbetaling fra kritisk sygdom forældet
d. 5 december 2011

Jeg fik i april måned sidste år konstateret MS. 
Nogle måneder derefter får jeg af vide, at jeg måske er berettiget til et pengebeløb fra pensionselskabet, da MS går under kritisk sygdom. Jeg kontakter dem så, og får af vide at der ikke er noget til mig, for et par måneder siden får jeg så et brev fra Sundhedsstyrelsen, hvor der står at jeg kan have penge tilgode pga. kritisk sygdom, og at jeg skal kontakte pensionselskabet.
Det gør jeg så igen, og får denne gang af vide at jeg er berettiget, men at der er gået for lang tid, så det er jeg åbenbart ikke alligevel?

Er der nogle regler eller noget jeg kan gøre i denne sag?

Det er en kedelig sag du er røget ind i, men jeg synes ikke du skal give op så let, da tingene taler for du har reageret som du burde.
Jeg vil anbefale dig at kontakte forsikring & pension
på tlf. 41 91 91 91 eller send en mail på fp@forsikringogpension.dk og foreligge dem de nærmere detaljer i sagen, således at de kan hjælpe dig til den rette afgørelse i din sag.

Skrevet d. 5 december 2011