Udbetaling af fleksydelsesbidrag
d. 7 marts 2012

Jeg har - som mange andre - betalt til efterløn, men efter at være overgået til flexjob i okt. 2010 har jeg indbetalt til flexydelse, da jeg ikke kunne være i Dana længere.
Igennem Dana har de oplyst, at beløbet jeg har indbetalt er overført til kommunen, jeg har senere hørt, at jeg ikke får udbetalt bonus, hvis jeg fortsætter med at arbejde de ca. 12-15 timer om ugen ud over 65 år - jeg er 61.

Jeg vil så mene, at jeg vil kunne få udbetalt opsparet efterløn til april som alle andre der arbejder normalt, er det rigtig forstået og er det kommunen der skal udbetale disse?
Jeg er selvstændig og arbejder på flexjob i eget firma.

Den nuværende mulighed for udbetaling af fleksydelsesbidrag er for personer, som ikke har nået fleksydelsesalderen. Det opfatter jeg, at du har. Du er derfor ikke omfattet af det automatiske tilbud. Du kan dog - ved kontakt til din kommune - melde dig ud af fleksydelsesordningen, men det er på andre betingelser.   

Når du når folkepensionsalder og du ikke har modtaget fleksydelse, vil du få dit bidrag udbetalt til den tid.  

Kontakt din kommune for nærmere vejledning i din nuværende situation.

Skrevet d. 7 marts 2012