Tysabribehandling og feber
d. 22 november 2009

Jeg har undret mig over, hvorfor jeg ikke får feber mere.

Jeg har fået Tysabri i snart 2 år og plejede, før i tiden, at have feber et par gange om året ved infektioner og forkølelser, men nu får jeg ikke rigtigt feber længere - min temperatur stiger maks. 1 grad ved infektioner, så det er ikke som før, hvor den steg en del mere.

Jeg har fået fortalt, at Tysabri "lægger låg på immunforsvaret, så det ikke kan komme ordentligt op at køre" og at det derfor tager lidt længere tid at komme over infektioner, hvilket jeg også godt kan se på sygedomsperioden.

Nu er mit spørgsmål så: Hvis "immunforsvaret ikke kan komme ordentligt op at køre", kan det så være derfor at der ikke opstår feber? Feber er kroppens måde at hindre bakteriernes vækst og når jeg så ikke får feber, er det så derfor at sygdomsperoíoden er længere ved Tysabri? Er det normalt ikke at få feber ved Tysabribehandling?

Tysabri virker ved at nedsætte immuncellers evne til at passere ind i hjernen. Det har imidlertid ikke nogen særlig kraftig, generel dæmpende effekt på immunforsvaret, og jeg har aldrig hørt, at det skulle nedsætte evnen til at få feber.

Jeg tror snarere, at forklaringen er, at du har været heldig at undgå infektioner så som influenze, der normalt giver høj feber. Almindelige forkølelser, der er meget mere almindelige, vil generelt ikke give videre feber.

Skrevet d. 22 november 2009