Trykkammerbehandling ved MS
d. 23 juli 2010

Jeg så, her den anden dag, i fjernsynet, en soldat som var blevet meget bedre ved at komme i trykkammer. Jeg forstod at det handlede om noget med stamceller der blev gendannet og repareret.

Kan det eventuelt helbrede sclerose?

Herudover vil jeg også gerne høre, om regelmæssig blodtapning kan hjælpe på sclerose?

I 2004 år siden blev der offentliggjort en sammenfatning (et såkaldt Cochrane review) af de studier, der er lavet om MS og trykkammerbehandling (hyperbar ilt). Man konkluderede her at der var positive tendenser i to af studierne, men at resultaterne ikke var overbevisende.

Så der er ikke nogen god dokumentation af trykkammerbehandling ved MS.

Artiklen er lavet af M. Bennett og kollger og er offentliggjort i Cochrane Database syst. Rev. 2004; 1: CD003057.

Regelmæssig blodtapning har jeg aldrig hørt om ved MS, men det kan ikke antages at have en effekt.

Skrevet d. 23 juli 2010