Trykaflastende puder
d. 5 december 2016

Efter 30 år med sclerose der langsomt forværres, er jeg stadig i flexjob på halv tid, men trætheden er ofte massiv, og jeg sidder meget i min lænestol. Den er udmærket, men jeg begynder at få problemer med huden på bagdelen. Jeg har været inkontinent i alle årene og bruger ble, så huden er lidt sart. Jeg overvejer at søge om en trykaflastende pude til stolen. Er det mon muligt, og hvilken ville egne sig bedst?

Det lyder som det kunne være en god ide, at søge kommunen om en aflastende pude til at sidde på i lænestolen. Der er flere indikatorer, der er afgørende for, om man bør sidde på trykaflastende produkter f.eks.: Ens ernæring, ens mobilitet og fugt på huden. Mange kommuner har et screenings system de benytter, for at kunne bedømme ens risiko for tryksår, og hvilket produkt man skal tilbyde. Der er bl.a skumpuder, gelpuder, luftpuder og kombinationer af dem alle.  Det er et område der forskes og testes meget indenfor i disse år.

Jeg vil anbefale, at du søger kommunen om en aflastende pude til din lænestol, og at I sammen afprøver om puden passer til dig, da puderne kommer i forskellige højder og størrelser, kan det jo have en betydning for dig, når du sidder i din lænestol.

Skrevet d. 5 december 2016