Trimopan som langtidsbehandling
d. 9 januar 2010

Jeg har lidt meget af blærebetændelse, hvorfor jeg fik ordineret Trimopan 100 mg. Jeg har nu tager dette i 3 måneder, hvilket har afhjulpet problemet.

Nu spørger jeg så: Skal jeg fortsætte med Trimopan, indtil jeg får andet at vide, eller kan jeg godt stoppe nu hvor blærebetændelsen er væk?

Langtidsbehandling med Trimopan 100 mg (1 tablet) daglig, ved for eksempel sengetid, er en god behandling for mange med hyppige urinvejsinfektioner, hvor man ikke kan påvise eller fjerne årsagen hertil.

Nogle skal forsætte hermed resten af livet, mens andre blot skal have 3 måneders behandling, for at komme igennem en dårlig periode.

I første tilfælde kan det nogen gange være en ide at skifte mellem Trimopan og Nitrofurantoin.

Du skal tale med din læge om, hvordan det er for dig.

Skrevet d. 9 januar 2010