Tranebær og ascorbinsyre til kateterbrugere
d. 16 maj 2010

Jeg er katerbruger og drikker tranebær-/æblejuice. Kan ascorbinsyretabletter også gøre urinen sur? Hvis de kan, ville det være noget nemmere og måske billigere.

Tranebær kan nedsætte hyppigheden af gentagne blærebetændelser hos ellers raske kvinder. Det er der dokumentation for.

Derimod er der ikke dokumentation for, at det kan hjælpe hos mænd og kateterbrugere, hvilket dog ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at det slet ikke virker. Ascorbinsyre i store mængder kan gøre urinen sur, men skal formentlig kombineres med Haiprex for at have virkning.

Haiprex og ascorbinsyre bruges næsten ikke mere. I stedet kan blæreskylning med saltvand 2-3 gange om ugen have en gavnlig virkning, ved at holde blæren ren for urenheder og bundfald.

Skrevet d. 16 maj 2010