Gå til hovedindhold

Træthed som bivirkning til Baklofen

Spørgsmål

Jeg har længe betragtet stor træthed som en naturlig del af progressiv MS. Min hjælper spurgte om Baklofen er medvirkende årsag til at forøge trætheden. Jeg ved det ikke, og håber I kan hjælpe.

Svar

Det er rigtigt at træthed er en kendt bivirkning til Baklofen. Det er meget individuelt, om man får bivirkningen og ved hvilken dosis. Mange kan mærke det ved lille dosis, og nogle der måske får 5 gange så høj dosis har ikke træthed som bivirkning.

Jeg foreslår at du taler med din neurolog om problemet. Hvis træthed er meget udtalt som bivirkning til Baklofen er der teoretisk mulighed for at anlægge en baklofenpumpe, hvor medicinen gives direkte ind i rygvæsken, hvorfor dosis kan reduceres og bivirkningerne er mindre. Men det er ikke noget man "bare gør", fordele og ulemper skal nøje overvejes, og man skal forinden give en testdosis ved rygvæskeprøve.