Gå til hovedindhold

Træning, varme og udtrætning

Spørgsmål

Jeg læser rundt omkring på dine besvarelser, og hæfter mig ved ting jeg gerne vil spørge ind til. Jeg har selv MS, fik diagnosen i 2004. Jeg har føleforstyrrelser i nederste del af begge arme og ben og nedsat styrke i venstre ben og venstre arm - en styrke jeg selvfølgelig gerne øge.


Du skriver et sted at: "Der er flere undersøgelser, der viser, at udholdenhedstræning har god effekt, når man har sclerose". Kan jeg få dig til at nævne nogle former for udholdenhedstræning?

Du skriver desuden at: "Kropstemperaturen ikke må stige". Jeg har selv erfaring for at jeg får flere symtomer hvis jeg bliver varm og sveder - kan du forklare hvorfor er det sådan? Og om det er det jeg beskriver, du taler om når du skriver på en sådan måde?

Endelig vil jeg høre hvordan du beskriver "udtrætning"? Det er et begreb/fænomen der tales meget om, og jeg vil gerne vide, om det er noget jeg selv lider af (da det letter kommunikationen med læger og andre behandlere): Min venstre arm er for tiden, på grund af attak, blevet sværre at styre og jeg skal ikke bruge den særligt meget, før musklerne mærkes som hvis man har trænet alt for kraftigt uden at strække ud. Derudover føles det som om det strækker ind i armen, hvis den kommer op i vandret stilling vinkelret ud fra kroppen. Er dette tegn på udtrætning, og kan jeg gøre noget ved det?

Svar

Udholdenhedstræning er træning man kan udføre over længere tid med lav belastning. Styrketræning derimod er træning med næsten max. vægt, hvor man efter for eksempel 3 sæt af 8 gentagelser ikke kan klare mere. Så udholdenhedstræning kan for eksempel være cykling med lav belastning, vægttræning med 40-50 % af max. belastning og 3 sæt af 8 gentagelser, svømning i normalt tempo eller ridning.

Når man bliver varm, sveder og kropstemperatur ændres, forårsager det ændringer i mange fysiologiske processer i kroppen. I nervesystemet ændres evnen til at lede impulser, hvilket skyldes at der sker ændringer i de ion-strømninger, der opretholder nervecellens evne til at fungere. Normalt er der stor tolerance i dette system og ledningsevnen ændres kun ubetydeligt ved feber, varme bade med mere.

Når man har sclerose er myelinet (fedtvævet) omkring nervecellens udløber (axon) mere eller mindre beskadiget, hvilket medfører ændringer i ion-strømningerne og nedsat impulsledning. Mange nerveudløbere fungerer på grænsen af det normale, og ved forøget kropstemperatur er konsekvensen ofte at funktionen forværres og nerveledningen bliver dårligere. Dette viser sig ved symptomforværring, men når kropstemperaturen normaliseres svinder symptomerne igen.

Udtrætning er hvad jeg vil definere som længerevarende træthed. Den kraftnedsættelse, der ses ved sclerose, skyldes i første omgang, at de signaler, hjernen normalt sender til rygmarven og videre ud til musklerne om, at musklerne skal trække sig sammen, forstyrres af sygdommen. Ved sclerose sker der skader på nervefibre i hjerne og rygmarv, og signalerne kommer derfor ikke ud til musklerne, i det omfang de skal. Musklerne som sådan rammes ikke ved sclerose.

Hvorfor der, udover en mere konstant kraftnedsættelse, er en udpræget tendens til udtrætning, forstår man ikke til bunds. En del af forklaringen kan være, at hjernen kompenserer for sygdommen ved at inddrage større områder til at styre bestemte funktioner end hos raske, og at dette i sig selv fører til udtrætning af hjernen. Men det er sandsynligt at andre forhold også spiller ind.

Det du selv kan gøre i forhold til udtrætning er at holde pauser, så kroppen hermed restituerer bedre og ”kommer til hægterne igen”. Min erfaring er, at mange har glæde af for eksempel at hvile ½ time om eftermiddagen, da det så gør, at de har flere kræfter om aftenen. Så læg små pauser ind, så kroppen ”kan komme sig igen”.