Træning af senerne
d. 24 august 2016

Jeg oplever ingen muskel dystrofi i mit højre ben, men derimod er senerne væsentlig mindre tydeligere i dette ben. Er der en måde, hvorpå man kan styrke senerne i benet?

Musklerne fæstner i hver sin ende via sener; således hæfter overarmens bøjemuskel = biceps på forsiden af skulderen og ved albuen. Når man aktiverer musklerne, aktiverer man således også senerne, da de hænger sammen. Så den eneste måde at træne senerne på, er ved at styrketræne musklerne - så kommer det helt af sig selv. Hvis du ved, hvordan du skal træne benmusklerne, skal du træne dem med relativ stor belastning dvs. med 15 gentagelser x 3. Der skal så meget vægt på, at når du når til nr.15 skal du have brug for pause. Pausen skal være på ca. 1 min., for at du når at restituere inden næste sæt.

Hvis du er usikker på hvordan du skal træne, vil jeg anbefale dig at rådføre dig med en fysioterapeut.

Skrevet d. 24 august 2016