Træner jeg korrekt
d. 6 oktober 2011

Jeg har haft sclerose i ca. 4 år, mine symptomer er mest træthed og føleforstyrrelser.
Jeg går til Pilates 2 gange om ugen hos en fysioterapeut, og træner styrketræning 1 gang om ugen.

Er det nok, eller burde jeg styrketræne en gang mere om ugen?
Har du gode råd til, hvordan man træner bedst?

Det er rigtig godt, at du træner 3 x om ugen lige nu.
Pilates styrker korsettet, balancen , udholdenhed og giver nogen smidighed.
Styrketræningen derimod fokuserer mere på selve muskelmassen.
Generelt siger man med hensyn til styrketræning, at 2 x om ugen er vedligeholdelse og 3 x om ugen øger muskelmassen.
Så spørgsmålet er, hvor meget du får ud af 1 x styrketræning om ugen?  

Nu ved jeg ikke, hvilken variant af Pilates du træner, men måske du skulle prøve at lave Pilates 1 x om ugen, styrketræning 2 x om ugen og så yoga 1 x om ugen.
Grunden til at jeg nævner yoga er, at det er vældig godt træning af balancen, samt der er mange stræk, og når man har føleforstyrrelser kan stræk/udspænding for nogle virke lindrende.  

Alternativt kan du, hvis der er megen stræk og balance i den Pilates du laver, fortsætte med Pilates 2 x om ugen og styrketræning 2 x om ugen.
4 dage med træning er nok, da du også skal kunne nå at restituere, samt have overskud til andre ting.

Held og lykke med det.

Skrevet d. 6 oktober 2011