Træner jeg for hårdt
d. 8 marts 2010

Jeg træner spinning en time hver torsdag, suppleret med en times anden slags træning om tirsdagen (cykling, løb og lignende) - alt sammen så sveden driver og hjertet hamrer!

Efter træning har jeg meget sclerose-uro i benene, hvorfor mit spørgsmål er: Gør jeg min sygdom værre ved at træne så hårdt, eller betyder det ikke noget, at jeg sclerosen efter træningen?

Jeg har attakvis MS.

Du beskriver, at du har meget sclerose-uro i benene efter træning - vel og mærket hård træning, hvor du får pulsen op og sveder.

Den seneste undersøgelse vedrørende træning når man har sclerose, viser at man også kan tåle styrketræning, men at det skal bygges gradvist op. I undersøgelsen kom det også frem, at mange fik en midlertidig forværring af deres føleforstyrrelser på grund af den øgede kropstemperatur, mens de trænede. Disse symptomer forsvandt dog efter noget tid igen.

Nu ved jeg ikke, om det er dette du mener med sclerose-uro, men hvis det er, gør du ikke din sygdom værre ved at træne så hårdt.

Generelt vil jeg også sige, at hvis dine symptomer klinger af inden for nogle timer eller op imod et halvt døgn efter træningen, så træner du ikke for hårdt, men opbygger din krop.

Skrevet d. 8 marts 2010