Tilskud af vitamin D
d. 21 maj 2010

Jeg har fået målt mit niveau af D-vitamin og det ligger på 182 nmol/1. Det er blevet så højt efter at jeg har skiftet mærke, fra Unikalk Forte til Ostroform fra Biosym. Det har ellers ligget på omkring 100 nmol/1 i en længere periode.

Mine læger råder mig til at stoppe med at indtage D-vitamin og først begynde til vinter, med kun 1 Ostroform.

Hvad vurderer du, at jeg skal gøre? Jeg får kun solen om sommeren når jeg går ude, tager aldrig solbad. Er mit niveau på 182 nmol/1 farligt?

Der er ingen umiddelbar risici ved et højt D-vitamin-niveau. Man har forsøg med korte perioder (3 måneder med højt indtag), men ikke med lange perioder. Tidligere beretninger om overdosering drejer sig om tilfælde hvor man har beriget mælk med vitamin D2 i for højt niveau, i for eksampel England.

D3 vitamin som du har fået via din vitaminpille kan ikke overdoseres, så vidt man ved. Jeg synes, du skal glæde dig over at du har en glimrende optagelse af dette fedtopløselige vitamin. I øvrigt mener man at yngre mennesker har en bedre optagelse end ældre over 70 år.

Hvilket niveau af D-vitamin, der er passende diskuteres stadig. Professor Leif Mosekilde fra Århus mener at niveauet skal ligge over 80 nmol/l, andre mener over 100 nmol/l for scleroseramte og andre blot over 50 nmol/l målt ved en blodprøve som 25-hydroxy-D-vitamin.

Umiddelbart vil jeg også foreslå, du stopper med at tage D-vitamin i en periode her i sommer. Du kan jo fortsætte med at komme ud i solen og lyset i det omfang du hidtil har gjort, samt spise fede fisk. Anbefalingerne er 200-300 g fisk om ugen, herunder halvdelen som fede fisk.

Vitaminpillen Spectro kan fås uden vitamin D, så denne kunne være en mulighed for at få et bredt tilskud, uden at være højtdoseret.

Skrevet d. 21 maj 2010