Gå til hovedindhold

Tilskud af fiskeolie

Spørgsmål

Jeg har læst i Gunna Jensens kostvejledning, og er i den forbindelse blevet en smule forvirret.

Med hensyn til kosttilskud (fiskeolie) osv., kan jeg slet ikke finde ud af hvad jeg skal tage, for at det er godt for mig - hvordan finder jeg ud af det? Eller er der måske nogen der kan hjælpe mig, så jeg ikke bare køber og spiser en hel masse, som måske skader mere end det gavner?

Svar

Der er altid flere muligheder for at vælge fiskeolietilskud. Hvis du ikke kommer så meget ud i solen, hverken sommer eller vinter, er levertran med D-vitamin et udmærket bud, prøv for eksempel Møllers Tran. Ved 5 ml vil du få 900 mg af de gavnlige omega-3 fedtsyrer og 10 mcg D-vitamin.

Hvis du har et aktivt liv, også udendørs, vil fiskeolietabletter udover fisk på menuen, være et godt bud. 5 stk Eskimo-3 fra firmaet Anjo vil give dig ca. 800 mg omega-3 fedtsyrer fra dette kosttilskud (som er vurderet til at have det laveste indhold af miljøgifte, da der blev foretaget en stikprøveundersøgelse af forbruger-bladet TÆNK i 2002).

Hvis du ønsker mere præcise svar i forhold til din egen situation, kan individuel vejledning være en mulighed.