Tillægsmedicin til Sirdalud
d. 5 august 2015

Jeg får 3 x 12 mg Sirdalud Retar i døgnet mod spasmer og kramper. Jeg føler ikke, at jeg får den rigtige virkning af det, og vil derfor høre om der findes nogen form for tillægs-medicin? Jeg har prøvet Baklofen men uden effekt desværre. Det der er værst for mig, er at mine ben bliver helt stive, når jeg prøver på at gå med min rollator, så det bliver meget vanskeligt at gå.

Hvis Baklofen ikke virker, og Sirdalud ikke har tilstrækkelig effekt, kan man prøve at supplere med Gabapentin, der især kan være med til at behandle spasmer og sænke spændingen i musklerne i høje doser. En anden mulighed er Diazepam (Stesolid), hvor man dog skal være opmærksom på den sløvende og afhængighedsskabende virkning.
 

Skrevet d. 5 august 2015