Gå til hovedindhold

Tilkendelse af førtidspension

Spørgsmål

Jeg opdagede på facebook under bemærkninger om invalidetetsydelse og scleroseramte med førtidspension.

Min mand fik tilkendt førtidspension og fik ikke invalidetetsydelse, selv om han havde haft i mange år før, han fik tilkendt invalidetetsbeløb, mon derfor han ikke kunne få IY mere?.

Han er godt nok afgået ved døden efter  6 års forløb med sclerose. Blev bare forbavset over at læse, at han kunne måske have beholdt, hvis jeg vidste det?

Han fik førtidspension i 2006 og døde 2011. Bare høre, om I kender noget til det med regler dengang?

 

Svar

Jeg forstår sådan set godt, at du kan blive forvirret. Personer med tilkendt invaliditetsydelse vil ved vurdering af berettigelse til førtidspension blive bedømt efter reglerne før 1.1.2003. Det betyder, at der i givet fald kan tilkendes enten mellemste eller højeste førtidspension. Invaliditetsydelsen bortfalder ved tilkendelse af førtidspension og erstattes af invaliditetsbeløb, som er en del af den offentlige mellemste eller højeste førtidspension.

Det der er beskrevet på siden om Lovgivning drejer sig om personer på arbejdsmarkedet/arbejdsindkomst og invaliditetsydelse, hvor en lovændring betød, at invaliditetsydelsen ikke kan frakendes, som tidligere. Men det drejer sig kun om personer på arbejdsmarkedet og ikke personer med tilkendt førtidspension.

Din mands sag er behandlet korrekt.