Tidlig behandling hos børn
d. 22 november 2009

Kan diagnosen stilles for tidligt?

Min gode veninde har en datter på 17 år, der i løbet af de sidste halvandet år har haft, hvad der for mig at se, er scleroseattaker. Hun har fået pludselig føleforstyrrelse i den ene side af kropppen og samtidig synsforstyrrelser, der dog hurtigt er taget af - men hvor der efterfølgende er snurren i armene i ugevis.

Min veninde gik med sin datter til praktiserende læge, der over for dem bekræftede deres værste frygt: Det kunne være sclerose.

Datteren blev henvist til neurologisk udredning. Efterfølgende har min veninde dog talt med overlægen, der mildest taget var rasende over, at den praktiserende læge kunne sende en kun 17-årig til udredning for sclerose.

Jeg har selv haft sclerose tæt inde på livet, og har forsøgt at rådgive, så godt jeg kan.

Jeg kan godt se neurologens pointe i, ikke at bekymre et så ungt menneske. Ifølge ham, ville man heller ikke engang medicinere hende, når hun ikke har haft flere attakker.

På den anden side, er det også vigtigt, at hun får besked, hvis symptomerne fortsætter, og det virkelig ER sclerose.

Jeg mener også, at behandling med Copaxone ville kunne nedsætte risikoen for yderlgiere attakker.

Mit spørgsmål lyder vel egentlig: Er det virkelig den stående holdning, at holde så ungt et menneske i uvidenhed så længe som muligt?

Såfremt et menneske har, eller har haft, karakteristiske sclerosesymptomer, skal dette undersøges og behandles uanset alder.

Diagnostik og behandling af sclerose hos børn, er en højt specialiseret funktion, der flere steder udføres af scleroselæger i samarbejde med børnelæger. Børnene bliver siden fulgt og behandlet medicinsk af scleroselæger, efter stort set samme principper som hos voksne. Dog er lægekontakten, sygeplejen og hele rehabiliteringsforløbet tilrettelagt mere hensigtsmæssigt i forhold til børnenens behov.

Hos børn har det særlig relevans at starte sygdomsdæmpende behandling tidligt, for at mindske risikoen for alvorlig symptomudvikling senere i livet.

Skrevet d. 22 november 2009