Thrombocytter (blodplader) og interferon
d. 22 november 2009

jeg har haft for lave trombocytter i snart 2 år (sådan on/off). Jeg kom på nedsat dosis af rebif men har fortsat lave trombocytter. lægerne siger det er en bivirking af interferonen, men hvordan kan man være sikker på det - kan det ikke skyldes andet end Interferonen?

Behandling med beta-interferon kan godt nedsætte dannelsen af blodplader (thrombocytter) i knoglemarven.


 


Hvis det er lette forandringer, som først er kommet efter at behandlingen er startet, og som kommer og går, er der næppe grund til at foretage undersøgelser for andre årsager.


 


Er der tale om forandringer, der var til stede inden behandlingen startede, forværres problemet gradvist, eller er der tale om fald, der nedsætter blodets størkningsevne bør man imidlertid foretage supplerende undersøgelser hos en speciallæge i intern medicin eller hæmatologi (blodsygdomme).

Skrevet d. 22 november 2009