Tegning af forsikring efter sygdomstegn
d. 17 november 2010

I løbet af foråret fik jeg konstateret en hvid plet i hjernen, og fik derfor af vide at der er en risiko for sclerose.
Jeg fik derfor lavet en forsikring for kritisk sygdom.
Jeg har stadig ikke fået den endelige diagnose, men det tyder ikke godt.

Mit spørgsmål er nu; Er der risiko for at min forsikring ikke dækker, hvis jeg får diagnosen sclerose, da jeg jo vidste der var en risiko da jeg oprettede forsikringen?

Jeg tænker på om de vil tjekke, at jeg havde besøgt en neurolog en måned før jeg oprettede forsikringen?

Du kan være ret sikker på at et forsikringsselskabet, hvori du har tegnet forsikringen ikke vil udbetale en forsikringssum som følge af sclerose, idet de første sygdomstegn har vist sig inden du tegnede forsikringen.

Hvis du har misinformeret forsikringsselskabet i forbindelse med tegning af forsikringen, hvor du sikkert skulle afgive en række helbredsoplysninger, vil de henholde sig til at du har afgivet urigtige risikooplysninger og givetvis annullere forsikringen.

Skrevet d. 17 november 2010