Tecfidera og graviditet
d. 6 februar 2014

Jeg er en af de patienter, der har ventet på Tecfidera (BG12). Jeg har tidligere været Tysabri patient i næsten 7 år, men er desværre JC positiv. Da jeg har et stort ønske om graviditet, har alternativet i forhold til medicinsk behandling været sparsom. Jeg tager i dag Copaxone - siden oktober 2013. Desværre har sygdommen været meget aktiv siden Tysabristoppet, og jeg har lige gennemgået en attakbehandling med Medrol. 

Ved I på nuværende tidspunkt, om man kan tage Tecfidera op til graviditet og stoppe behandling, når man har positiv graviditetstest? Har desværre behov for lidt hjælp til graviditet i form af hormon tilskud som Pergotime og Ovritelle.

Det er ikke nemt at være dig. Når det er ny medicin, er der selvfølgelig en begrænset mængde data at læne sig op af på mennesker, men forud herfor er der dyreforsøg. Tecfidera er ikke fuldstændig uskyldig i disses fostre. Men man skal altid afveje moderens risiko for sygdomsaktivitet ubehandlet med risiko for afkommet pga. behandling, og det vejer tungt at din sygdom er aktiv. Og du skal jo kun have medicin indtil udebleven menstruation. Det er noget du skal tale med din neurolog om.
Held og lykke med det hele.

Skrevet d. 6 februar 2014