Tatoveringer og Gilenya
d. 13 maj 2014

Jeg har et spørgsmål vedrørende tatoveringer og Gilenya. Jeg har MS og startede på Gilenya i november 2013, så jeg vil høre hvordan det forholder sig i forhold til at få lavet en tatovering, når man tager Gilenya - er det no go? Kan forstå på min sygeplejerske, at det kun er det første halve år på Gilenya, man er ekstra udsat for infektioner, men gælder det også med tatoveringer. Og er der i det hele taget en øget risiko ved at blive tatoveret, når man tager Gilenya?

Der findes ingen opgørelser over, hvorvidt det kan være risikabelt at få tatoveringer, hvis man har MS og er i Gilenya behandling. Da der ikke er særlige forholdsregler vedrørende f.eks. operative indgreb og efterfølgende opheling, når man tager Gilenya, har jeg svært ved at tro, at der skulle være problemer med at blive tatoveret. Generelt set er man lidt mere udsat for at få infektioner når man tager Gilenya, men at blive tatoveret, bør ikke medføre infektioner i huden, selvom risikoen nok er øget. På den måde, er der ikke noget oplagt grundlag for at advare i mod tatoveringer, selvom almindelig sund fornuft siger mig, at det aldrig kan være en god ide, at sprøjte farvestoffer af tvivlsom karakter direkte ind i kroppen. 

Skrevet d. 13 maj 2014