Tarmflora
d. 28 februar 2016

Jeg har primær progressiv sclerose og har spørgsmål til min mave tarmfunktion. Jeg tager et brev Movikol hver aften, er der noget jeg kan tage for at få ro i maven og stabilisere funktionen, da jeg sidder i kørestol med ble og bliver hjulpet på toilettet med lift flere gange om dagen. Jeg har læst, at japanerne har fundet ud af, at vi mangler flere ting i tarmfloraen.

Vi ved alle at en af de vigtigste ting for os er at vores mave/tarm funktion fungere hver dag. Det bedste for os alle er at komme på toilettet hver dag og gerne med en normal afføring, der hverken er for hård eller for løs, vandig. Det er desværre for mange af os svært at opretholde hele livet, idet der er mange faktorer der påvirker vores  mave/tarm funktionen. Det er rigtigt, at japanerne og mange andre har fået en stigende interesse i menneskers tarmflora. Der bliver forsket mere og mere i det, idet man nu ved at tarmfloraen har betydning for mange sygdomme bl.a. sklerose. Men man ved desværre ikke nok endnu til at sige, hvilke tarmbakterie der kan være medvirkende til sygdommen.

Man kan købe flere produkter på apoteket og Matas med tarmbakterie, de kan bruges til at normalisere tarmfloraen, men om de kan virke på dit problem, kan jeg desværre ikke sige noget sikkert om. Du skriver, at du tager et brev Movikol hver aften, men hvis du får tynd mave af det, skal du måske kun tage et halvt brev nogen af dagene. Det er en kunst at finde lige det der passer, idet det kan svinge fra dag til dag. Tarmen er bl.a. afhængig af hvad du spiser og drikker. Mange har gavn af at tage HUSK hver dag, idet det er fiber, og dermed giver tarmen noget at arbejde med, og der findes gode mælkesyrebakterie i A38 og Cultura, som måske også kan hjælpe dig med at  vedligeholde en normal tarmfloraen. Og så skal der drikkes rigeligt med vand hver dag, for at undgå forstoppelse. Start gerne dagen med et glas vand med citron eller æblecidereddike, det sætter gang i mavetarmfunktionen, og så ellers spise en varieret kost med fiber som er med til at holde gang i tarmfunktion.

Håber at du kan bruge noget af det, ellers må du skrive igen og til sidst hvis du fortsat har problemer med det, er det en god ide at tale med andre om det gerne din læge eller sygeplejerske.

Skrevet d. 28 februar 2016