Tåler ikke min blodtryks-sænkende medicin
d. 29 januar 2012

Jeg er 68 år og fik diagnosen sclerose i 1998. Jeg har få gener: dårlig balance, synsnervebetændelser, føleforstyrrelser etc.
Blev for 14 dage siden sat i behandling med Amlodipin 5 mg pga for højt blodtryk. Efter nogle dage oplevede jeg, at jeg blev mere og mere nervøs. Vågner nu simpelthen om morgenen og føler mig urolig og meget nervøs. Desuden prikkede det i fingerspidserne, og mit syn blev dårligere. Efter at have skrevet til lægen holdt jeg op med pillerne for 3 dage siden, og skal konsultere ham igen i den kommende uge - men desværre føler jeg stadig denne nervøse rastløshed. Kender slet ikke mig selv, når min tilstand er sådan.

Har I erfaring for, at Amlodipin kan have den virkning på sclerosepatienter? Og ved I om der findes præparater, som ikke forværrer sclerosesymptomerne?

Der er ingen grund til at tro, at dit blodtryks-sænkende præparat Amlodipin skulle forværre sklerosen. Man kan dog se en række bivirkninger ved Amlodipin, som kan passe med det du har oplevet - se
http://www.scleroseforeningen.dk/da/Spoerg-eksperterne/Netraadgivning/Sp..., som ikke er kendt for at have de bivirkninger.
Du kan snakke med din læge om mulige behandlinger af blodtrykket.

Skrevet d. 29 januar 2012