Symptomer væk ved opvågning
d. 27 juni 2011

Jeg oplever at mine symptomer er væk eller delvis væk, lige når jeg vågner. Der går lige omkring 5 - 10 sekunder, så kommer de som en stormflod.

Er det normalt?

Normalt og normalt.
Et citat hedder: "at det normale har vide grænser". Men jeg har hørt det før i min forskning i synsnervebetændelse, at nogle patienter beskriver bedre syn lige ved opvågning.
Måske hører du til de patienter der har forværring af funktionsniveau ved varme, som f.eks. udløst af fysisk aktivitet, og har en lav tærskel for det? Det kan være en mulig teoretisk forklaring.

Skrevet d. 27 juni 2011