Sygdom og børns bopæl 2
d. 22 november 2009

Jeg har et barn, som på nuværende tidspunkt er 3½ år. Barnets far har nægter at skulle tage nogen form for ansvar, men er blevet opsøgt af de danske myndigheder, i det land han har boet i, for at afklaret faderskabsspørgsmålet med en DNA-test.

Selv efter fastslået faderskab, var det en kamp at få refunderingen af bidrag fra ham. Amtet mener, at fordi vi ikke var gift og fordi han ikke involverer sig ikke i barnets liv, har han ikke noget form for myndighed over for barnet.

Han flyttede efter et stykke tid og så mistede vi kontakt med ham. Barnet var på daværende tidspunkt ca. 3 mdr. Han skriver eller ringer ikke for at høre hvordan barnet har det. For barnet skyld ringet jeg mange gange, for at fortælle hvordan barnet udvikler sig - i et forsøg på at skabe/bevare kontakt mellem faderen og barnet.

Hvis jeg, i fremtiden, bliver dårligere, har jeg så ret til at give forældremyndigheden til en familie her, hvor jeg kan se mit barn og få glæde af besøget?

Som allerede antydet rejser faderen tit til udlandet, på grund af arbejde. Det andet barn han har i forvejen, har måtte flytte til forskellig familier hver gang han rejer.

Ud fra de givne oplysninger, antager jeg, at du har forældremyndigheden alene, og ligeledes, at der ikke er etableret en samværsordning gennem Statsforvaltningen.

Ifølge forældreansvarsloven har man, uanset om man har fælles- eller delt forældremyndighed, pligt til at varsle den anden forældre om egen og barnets flytning senest 6 uger før flytningen. Efter kommentaren til denne bestemmelse kan dette undlades, hvis man har eneforældremyndighed og der aldrig har været etableret kontakt mellem barnet og den anden forælder, eller hvis de ikke har været kontakt i en længere periode. Som det fremgår skal den anden forælder holdes orienteret som hovedregel.

Man kan ikke overføre forældremyndigheden til andre - der vil i så fald være tale om bortadoption, hvilket også kræver samtykke.


 


Jeg går ud fra, at du med dit spørgsmål måske har i tankerne, at du af helbredsmæssige årsager kunne være nødsaget til at anmode kommunen om at være dig behjælpelig med at barnet anbringes i familiepleje. Det vil i så fald være kommunen der, i samråd med dig og med dit samtykke, etablerer en sådan frivillig anbringelse, såfremt du har forældremyndigheden alene. Du vil fortsat have forældremyndigheden efter anbringelsen og kunne følge dit barns opvækst. Der vil finde en orientering sted over for barnets far.


 


Uden for dit spørgsmål vil jeg nævne, at man har mulighed for at oprette et børnetestamente, der direkte vedrører forældremyndighedsspørgsmålet i tilfælde af, at forældremyndighedsindehaveren dør inden barnet er fyldt 18 år.

Skrevet d. 22 november 2009