Svamp i skeden og Gilenyabehandling

Jeg er startet på Gilenya, som bevirker blandt andet at tilfælde af svamp ikke kan behandles på normal vis. Jeg har ca. hver 2. måned skedesvamp, som min praktiserende læge indtil opstart på Gilenya behandlede. Nu da jeg er startet på Gilenya, vil han ikke længere varetage behandlingen, men mener at det er hospitalet, som så mener at det er min læge. Så imens svampen har gode vækstbetingelser, er jeg blevet kastebold. Hvem har ret?

Gilenya undertrykker i nogen grad immunsystemet. Det er en tilsigtet virkning på sclerose, men kan være en ulempe i forhold til at man måske bliver mere modtagelig for infektioner og har lidt sværere ved at bekæmpe infektioner.

Behandling af svamp er ikke en opgave for en neurolog, der behandler sclerose, så jeg vil foreslå at egen læge tager kontakt til din neurologiske afdeling, og får resultatet af de reglemæssige rutinemæssigt blodprøver, der bliver taget som led i Gilenyabehandling. Har du oplyst neurologen om din svampeinfektion? Ellers synes jeg du skal gøre det, da det indgår i overvejelser i fortolknng af blodprøverne.
Problemet må kunne løses.
 

Skrevet d. 18 april 2013