Gå til hovedindhold

Sulfamethizol og allergi

Spørgsmål

Den 5. november tog jeg til lægen, da min urin lugtede mere og mere. Det vidste sig at prøven indeholdt bakterier, blod og protein. For dette fik jeg så Sulfamethizol, som jeg skulle tage i 6 dage.

Den 10. november, da jeg cykelde på arbejde, fik jeg åndenød og stoppede straks med de pågældende piller. Siden har det snurret i hele kroppen.

Den 12. november var jeg så hos lægen igen, hvor jeg fortalte om mine symptomer. Jeg fik der taget en blodprøve, for at se om jeg var/er allergisk over for medicinen.

Siden har jeg været hos fysioterapeut samt akupunktør, fordi jeg har konstant ondt i højre side - både for og bag lige omkring kanten af mine ribben. Jeg havde ikke nogen problemer før jeg gik til lægen eller før jeg fik de piller.

Har du et forslag til hvad jeg kan gøre, for at få det godt igen?

Svar

Sulfamethizol er et af de lægemidler, som kan give allergi, men der er også en lang række andre mulige forklaringer på dine symptomer.

 

Jeg kan ikke sige hvad forklaringen er, men jeg synes, at det var fornuftigt af dig at stoppe med tabletterne og gå til din læge. Han er den nærmeste til at hjælpe dig.