Gå til hovedindhold

Strålebehandling

Spørgsmål

Jeg står foran at skulle have strålebehandlinger på mit ene bryst, efter at jeg har fået fjernet celleforandringer.

Mit spørgsmål lyder derfor: Har strålebehandling indvirkning på sclerose?

Svar

Der er resultater der tyder på at strålebehandling mod hjernen, kan være mere toxisk ("giftigt") for mennesker med dissemineret sclerose.

Hvis du skal have strålebehandlet brystvæv, eller andet væv på kroppen, som ikke har relation til central-nervesystemet, vil det ikke påvirke dig anderledes end andre mennesker og ikke indvirke på din sklerose.