Status ved behandling med Mitoxantron
d. 26 januar 2014

Hvad er status - den nyeste viden og erfaring - med behandling med Mitoxantron (Novantrone)?

Der er ikke så megen ny valid forskning vedrørende Mitoxantron. I 2013 blev der offentliggjort en Cochrane rapport, der gennemgik tre tidligere veludførte studier, der som bekendt viste, at Mitoxantron har sikker effekt mod attakker og sygdomsprogression ved attakvise former af MS. I rapporten fandt man endvidere, at der var risiko for alvorlige bivirkninger i form af hjertepåvirkning på 12% og behandlings-relateret leukæmi på 0,8%. Du kan læse rapporten, der også gennemgår øvrige Mitoxantron studier ved behandling af MS, i sin fulde længde her på The Cochrane Library Mitoxantrone for multiple sclerosis (Review).

Skrevet d. 26 januar 2014